Billede beskrivelse

Aalborg-drenge tager "vigtigt skridt" med stort sponsorat

27. november 2024 kl. 08.32

Et knivskarpt samarbejde. 

Sådan betegner Qookware nyheden om, at de er blevet officiel sponsor for det danske kokkelandshold. 

Mike Horup og Mathias Lydersen, der har stiftet knivvirksomheden i fællesskab, er "utrolig stolte" over det nye partnerskab med kokkelandsholdet.

- Deres dedikation til at skabe perfektion og deres ambitioner om at skabe gastronomi i verdensklasse er noget, vi synes er værd at stræbe efter. Vi ser frem til at være en støtte omkring holdet, som vi allerede efter første møde har lært enormt meget af, siger makkerparret i fællesskab. 

For kokkelandsholdet bliver den nye aftale også budt velkommen. 

- At få en sponsor med ombord, der er kendt for kvalitet og sans for detaljen, stemmer enormt godt overens med vores værdier. Mange af kokkene på holdet kender allerede deres produkter og deler vores begejstring, siger Daniel Guldmann, der er landstræner for kokkelandsholdet. 

Qookware deltog i den seneste sæson af DR-programmet Løvens Hule. 

Her fik man en investering fra Tahir Siddique, der kastede 250.000 kr. ind i projektet. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste