Seneste nyt
Billede beskrivelse

Kræmmere, cyklister og morgenyoga: Lokal fest hittede igen

14. juli 2026 kl. 15.30

HALS: Selv om sommervejret mest var til ophold på stranden, blev årets Skansefest i Hals en succes med mange besøgende fra torsdag til søndag. 

Særligt i aftentimerne strømmede folk til området ved Skansen, hvor musik, fællesskab og kolde forfriskninger gik hånd i hånd.

Programmet bød blandt andet på kræmmermarked, livemusik i Smugkroen, sponsorcykelløb, aktiviteter for børn, keramikværksted og søndagsyoga. 

Billede beskrivelse

Omkring 50 kræmmere var på plads og bidrog ligeledes til en fin markedsstemning.

Et af de helt store højdepunkter var lørdagens sponsorcykelløb, som efter de foreløbige opgørelser ventes at indbringe omkring 110.000 kroner til klubkassen i Hals Forenede Sportsklubber. 

Også torsdag aften stod den på tohjulet aktivitet. Her samlede Hals Cykelmotion 150 deltagere til det traditionsrige Skanseløb.

Billede beskrivelse

Formand for Skansefestudvalget, Kasper Møller, glæder sig i det hele taget over en velafviklet fest med fine besøgstal. 

- Vi har haft et rigtig godt arrangement med stor opbakning hele vejen igennem. Især om aftenen har der været godt fyldt på pladsen, siger han. 

Billede beskrivelse

Formanden fremhæver også de nye aktiviteter som et vigtigt skridt i udviklingen af Skansefesten. 

- Keramikværksted og morgenyoga har været en succes. Vi vil gerne være en byfest for alle, og derfor afprøver vi løbende nye tiltag, fortæller Kasper Møller. 

Han takker i samme ombæring den lange række af frivillige, der bidrog til Skansefesten. 

- Uden deres hjælp kunne vi umuligt skabe et så stort arrangement. Vi glæder os allerede til næste år, hvor vi vender tilbage med endnu en udgave.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste