Lidl sænker priserne på smør, kød, kaffe og 100 andre varer
NORDJYLLAND: Den seneste tid er det gang på gang blevet dyrere, når danskerne skal i supermarkedet.
Men nu går dagligvarekæden Lidl i modsatte retning.
Nu sænker de prisen på over 100 hverdagsvare. En prisnedsættelse, der vil vare over de 'næste mange måneder', skriver Lidl Danmark i en pressemeddelelse.
- Vi vil gøre hverdagen billigere for danskerne. Derfor sænker vi nu prisen på over 100 varer, som er blandt dem, danskerne oftest lægger i indkøbskurven. Vi har en strategi, som betyder, at vi vil være de billigste. Det skal kunne betale sig at handle i Lidl – og det sætter den her prisnedsættelse en tyk streg under, siger indkøbsdirektør Peer Sandtner.
Prisnedsættelserne gælder alt fra kød og mejeri til for eksempel kaffe - varer som ellers er steget markant i pris over de seneste år.
- Mange forbrugere er pressede af de stigende leveomkostninger. Vores opgave er at gøre hverdagen nemmere og billigere, og det tager vi aktivt ansvar for, siger Peer Sandtner.
Her et eksempel på fem af de over 100 varer, som nu er faldet i pris: